Du danske ghetto | Jon Helt Haarder

Du danske ghettoSom man måske kan se af titlens spil på en elsket sommersang fra det danske bagkatalog, er bogen en favnende bog – og nybrydende i sin ambition om ved litteraturens hjælp at trække ”ghettoen” ind i centrum af både dansk samtidskultur og fortællingen af en længere danmarkshistorie. 
Du danske ghetto bygger på ideen om, at de forkætrede danske boligområder er centrale for forståelsen af nyere dansk historie snarere end perifere områder uden for lands lov og ret. Den bygger også på en ide om, at dansk litteratur er det helt rigtige sted at fortælle den historie fra. Forfatterne er dem, man skal spørge, hvis man vil have kvalificerede fortællinger om blokken: Fra Anders Bodelsen, Bent Haller og Michael Strunge over Camilla Christensen og Tarek Omar til Yahya Hassan, Morten Pape, Sara Rahmeh, Stine Askov, Liv Duvå, Haidar Ansari og Elias Sadaq. 
Du danske ghetto er imidlertid også en tværfaglig bog, ikke bare fordi den også behandler glemte sange fra 1970erne, rap og levende billeder, men fordi den inddrager arkitektur, klasseforhold, migration, geografisk segregering, køn og seksualitet, ligesom den peger på både den større skandinaviske kontekst og den endnu større globale sammenhæng, som alt dette indgår i.
I lang tid kaldte vi disse boligområder for ”ghettoer”, nu siger mange af os ”blokken”. Blokkene har siden efterkrigstiden fungeret som en slags symbolske beholdere, der først rummede de lyse drømme om det gode liv i modernistisk veldesignede omgivelser. Siden hældte vi mørke mareridt om social og etnisk ghettoisering på dem. Nu har vi så de store omdannelsesprojekter med deres blanding af ny optimisme og lurende skræk for at mislykkes (igen?).  Mindre opmærksomhed har det fået at generationer af danskere er vågnet i deres lejlighed og har passet deres almindelige liv med udgangspunkt i den. Litteraturen har været med på hele turen, ikke bare som en afspejling af en foreliggende social virkelighed, men som en deltagende, dybtgående og højtkvalificeret analyse af betonforstaden som udtryk for velfærdsstatens hedeste ambitioner og sværeste udfordringer forbundet med klasse, etnicitet og køn. 
Det er en historie der ikke er fortalt før, og det er historien om os – ikke nogle andre.Bogen er rigt illustreret i farver.